Ett svenskt cannabisforum Forums Coffeeshopen Nyheter Politiken.dk: Enhedslisten kæmper for fri hash trods psykose

  • Politiken.dk: Enhedslisten kæmper for fri hash trods psykose

    Posted by Lebowski on 2007-07-27 at 16:22

    http://politiken.dk/indland/article350057.ece

    Quote:
    En ny undersøgelse viser, at risikoen for at udvikle psykiske lidelser i forbindelse med hash-rygning er større end antaget.

    Den hidtil største undersøgelse af konsekvenserne af hash-rygning har ingen indflydelse på Enhedslistens politik på området.

    Undersøgelsen viser blandt andet, at folk, der ryger hash, har 40 procent større risiko for at blive ramt af en form for psykisk lidelse end folk, der ikke benytter sig af det populære rusmiddel.

    Bekræfter allerede kendt sammenhæng
    Men der er intet nyt under solen, siger sundhedsordfører Per Clausen fra Enhedslisten, der understreger, at partiet stadig går ind for legalisering af hash.

    »At der er flere psykoser blandt hash-rygere end blandt folk, der ikke ryger hash, er ikke overraskende«, siger han til politiken.dk.

    Men undersøgelsen er den hidtil mest omfattende på området, så på den måde står konklusionerne nu stærkere end før?

    »Jo, det er selvfølgelig nyt, fordi den er så omfattende, men undersøgelsen bekræfter jo bare en sammenhæng, som har været kendt tidligere«, svarer Per Clausen.

    Hønen og ægget
    Det afgørende for ham er, hvad der kommer først – hashen eller psykosen?

    »Mange mennesker, som lider af psykoser, bruger faktisk hash til at dulme effekterne af disse psykoser«, siger han som mulig forklaring på overrepræsentationen af folk med psykiske lidelser blandt hash-brugere.

    Et andet argument for at legalisere hashen er, at den i øjeblikket handles på samme marked som den hårde narkotika.

    »Det er sikkert rigtigt, at et stort dagligt forbrug af hash er skadeligt, men det giver langt større negative konsekvenser, at hash-markedet er tæt knyttet til markedet for de hårde stoffer, og at skridtet fra hash-rygning til at anvende hårde stoffer derfor ikke er særligt stort«, siger han.

    Undersøgelsen er resultat af et internationalt samarbejde og blev offentliggjort i det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift the Lancet.

    replied 15 years, 3 months ago 0 Member · 0 Replies
  • 0 Replies

Sorry, there were no replies found.